Du hører “Love” som en hvisken, en kvindes stemme, hviskende og luftig

og dog tydelig og bestemt.

“Var det i gangen lige uden for værelset?” Spørger du.

Du ser på uret for at bevise noget eller

for at udelukke en forklaring.

Du kontrollerer, om der er nogen tilstede,

men du ser kun din hund.

Og dit sind leder efter andre forklaringer

såsom en knirkende dør eller det knagende tovværk, der holder båden.

“Love” – Jeg siger dig, at tanker er virkelige som ting,

men du behøver ikke lade dem med værdi,

for ønsker og mål bliver altid virkelige.

Du skal fortælle om dine smukke tanker 

og mange spørgsmål.

Alt er kærlighed

intet er ondt,

intet er godt.

“Love” er alt er “Love”.