18 Hængekøjen
Liden og let er pustet,og der er intet, som ikke er ufangbart. Sukket forstyrrer, subtilt skifter subjektet.Alt er i bevægelse, så længe hjertet banker. Igen tager noget over, du ser det, opgiver det, ser det ikke mere, du ved intet nu.Så sukker du igen, noget sker, og busken synes lavere. Dit greb om blyanten er […]