Du vil stadig gerne stille spørgsmål. Du vil vide, om det sidste spørgsmål er:
“Hvad er jeg?”

Det er vanskeligt at se, hvad det sidste spørgsmål kan være. Dog vil jeg gerne spørge dig om inspiration. Hvad er det, der får dig til at gribe pennen?

Du svarer:
“Hvis jeg tøver med det for længe, er det som om, at det, der skulle nedfældes, forsvinder som sand mellem fingrene. Lidt bliver tilbage, men der var noget, jeg vidste for et øjeblik siden og vil glemme at få med. Jeg leder efter pennen, papiret, tiden, rummet og muligheden for at skrive det, jeg ved er tilbage, og også det jeg har glemt”.
Nu stiller du det sidste spørgsmål:
“Du store, du lille, hvem taler?”

Du lille er i du store;
du behøver ikke gemme dig, være usikker, utryg eller føle dig uelsket;
du er set;
du er omfavnet af alt;
inspirationen, gejsten og hjertet fører dig.

“Selv på omvejene?”

Hvorfor tror du, at det er omveje? Disse er dog også veje.