52 Sikker forandring

52 Sikker forandring

52

Du fortæller:
“Jeg forventede at gense restauranten, som den var sidst, men jeg opdagede, at meget var forandret – ny stemning, nye servitricer, nye mennesker omkring og ny indretning. Jeg mærkede, at også jeg var forandret siden sidst. Tiden går og forandringer sker stadig hurtigere; det føles som bløde, runde mønstre – ned og op, ud og ind, hen og tilbage.
Jeg forventede også, at familien var uforanderlig.”

Hør, familier skabes hvert øjeblik. Familien er ikke en konstant, men er måske et begreb. Du fødes, du lever og er i realiteten i familie med alle.
Der er en første gang for alt, du erfarer i livet, og meget er det samme for alle. Alt forandrer sig rundt om dette samme, kald det stilheden. Det er i stilheden svarene er – altså i dig selv. Når du får besked herfra, føles fornuft og vilje næsten som en sans.

Du bemærker:
“På en måde er det trygt at vide, at det eneste, der er sikkert er, at alt forandrer sig.”

Ja, utrygheden og måske frygt forsvinder, kun kærligheden er her altid, og når du ikke fastholder en tilstand, bliver du stærk i observation, ren i opmærksomhed og åben i sansning.

Del LivsStykke: