Du spørger mig, om det da er dit intellekt, der adskiller kroppens intelligens og det ubevidste som informationskilder.
Kunne og ville du være åben for information blot uden at analysere, om den stammer fra krop eller sind?
Kunne og ville du være åben for information blot ved at drømme eller lytte til dine egne spontane ideer, inspirationer og løsninger på problemer?
Kunne og ville du åbne dig blot ved at skrive, samtale med andre eller meditere?
Du vil vide mere:
“Kom jeg ind i livet med en personlighed, og er jeg nu også dybt konditioneret?”
Jeg kan undre mig over dit spørgsmål, jeg kan spørge, hvorfor du spørger, jeg kan svare dig, at alting måske findes allerede, at alting måske sker i dette øjeblik, og at du måske har fundet på tiden og resten af begreberne.