Du fortæller mig en historie om en gåtur med hunden på stranden:

“En gravko har flyttet sand oven på stenhøfterne, så vi nemmere kan komme over. Vi møder en dame med en dalmatiner, og jeg siger mistroisk nej tak til en godbid til min hund, og så går vi videre. Jeg stopper ved nogle pæle, spejder ud over havet, og derefter vender vi hjemad. Nu kommer vinden ind forfra, og den jægergrønne oilskin hat vil ikke sidde fast. Jeg tager den af og placerer den mellem armene og kroppen.
Jeg tænker med ét på den ældre herre, som jeg traf til et middagsselskab. Mens jeg i mine gummistøvler marcherer gennem skumsprøjtet fra bølgerne i strandkanten, afspiller samtalen om vores livshistorier i mine tanker. Vi kom ind på begreberne succes og lyksalig ekstase. Han fortalte dig, at det vigtigste i livet er at få fred med sig selv.”

Du iagttager tunge, blå skyer dale i din horisont, men jeg ser dit smil vinde.

Ordene bliver realitet.