Jeg spørger dig, hvad du finder mest skræmmende.

Du står op, spreder tæerne, mærker grunden under fødderne og giver en smule efter i knæene.
Du aktiverer muskler i bækkenbund og mave og vipper lidt frem i bækkenet.
Du ser for dig alle hvirvlerne fra kraniekant til haleben, og du skaber i tanken plads mellem hver enkelt knogle.
Finder punktet, hvor hovedet føles let på øverste nakkehvirvel, og mærker du er i lod.
Løfter brystbenet på en indånding, og skulderbladene glider nedad, håndfladerne vender fremad som for at vise dem til mig.
Du lukker øjnene og fornemmer fodsålernes møde med underlaget og mødet mellem toppen af dit hoved og verden.

En kraft på en gang trykker og hiver i dig, der er forbindelse til forneden og foroven, det kilder i håndfladerne, du sukker, et smil er der, en tåre triller, og du ser kun to ord:

BALANCE: Så er den der, så ej. Det er vold mod dig selv, andre og verden at putte grums i denne mekanisme.

LIVGIVENDE KRAFT: Startede alt og starter alt, bevæger din hånd, forærer dig følelser, får dig til at virke, elske.

Du svarer, at det mest skræmmende for dig er at glemme dette.