Du spørger nu, hvad energi da er. Et produkt eller solid materie, et kunstværk eller noget, som du har anstrengt dig for? Eller er det benævnelsen for den kildende fornemmelse under dine fødder efter chi-gong, eller når havet er oprørt og vinden livlig, eller når alt og intet ikke står stille, eller når du opfatter alt i modsætninger eller negationer?

Du iagttager bølgerne slå op på strandbredden igen, igen, igen …
Pludselige krusninger ændrer det levende billede af de stadig opstandende mørke bælter i alt det blå. Intet vand står stille.

Fuglene er her også – de fløjter med hver sin unikke tone. De kender dagen, natten, processen og målet, de spørger ikke, hvad energi er. De ved altid, hvorfor de giver lyd, og hvor de skal hen på deres vinger.
De er i sig selv, men ved det nok ikke – kender til gengæld den anden.
Fuglen venter på vinden, og hun vil ikke sætte sig på en urolig kvist.

Du ved, at du vil fortælle. Det er også energi. Noget skal gives videre, kan ikke opbevares,
skal inspirere den næste.

Jeg fortæller dig, at energi er det, der begynder.