Du fortæller mig, at du – digselv – er rum og formår at observere tankerne i dette.

Denne tanke kommer til dig som et spørgsmål:

“Er det uimodsagte og viljestyrken uadskillelige?”

Du ved vist nu, at ordene næsten ingen betydning har, og du har derfor erkendt en vis realisme angående din historie. Alligevel spørger du, om du kan gøre det bedre. Derfor husk, at din historie er som den er, er til for dig og handler om dig.

“Hvor findes balancen mellem at have noget på sinde og delingen af dette i en konstrueret form?” vil du stadig vide.

Du må holde godt øje med egoet i begge aspekter i din stadige søgen efter balancen.