Jeg spørger dig, hvorfor du skriver.

Du forklarer, at du bliver omsluttet af noget, formålet forsvinder, du glemmer alt, og da føles det ligetil som:

• at holde sig sund
• at betragte sine tanker
• at farve papiret
• at fylde noget op og hælde noget ud
• at finde indsigt, så vurdere og dernæst udvikle.

Og du undrer dig over dette:
“Hvor findes balancen mellem at undervurdere sig selv og at brillere?”

Jeg foreslår, at dette spørgsmål er et for meget lige nu.