Du beretter, at du nok en gang har erfaret forskellen mellem det maskuline og det feminine. Et lille ord og du føler dig magtesløs overfor det maskuline, sorgfuld over at måtte opgive at kæmpe for det feminine og ærgerlig over at være nødt til at anvende kvindelig snilde: At tage et problem i opløbet og ymte mildt.

Du græder for alle kvinderne, uretfærdigheden, misbruget, ubalancen og undertrykkelsen af det feminine.

Så hør nu: Jeg beder dig tænke på balancen i ALT:
Lys og mørke, stilhed og aktivitet, lethed og tyngde, ja også for eksempel syre-base balancen i din krop. 

Først er der ingen balance.
Da forenes det maskuline og det feminine.
Og så er du der.

Husk, at det er når der er for langt fra ekstremet til balancen, at traumer, sygdomme, krige opstår. Noget vælter.

Du hører mig, reflekterer og udbryder nu:
“Åh, dejlige proces, jeg indser, at jeg ikke kan hverken undgå eller forudse mine udfordringer!”