Du føler dig tungt fattet og lidt fjern, men mærker også et pres af tanker om en form for tidsnød.
Og du siger, at du har det som om, at du igen og igen vender tilbage til de samme tanker og samme handlinger. Du søger en forklaring på din tilstand.

Det vigtigste er at være i dialog med mig og at have en god hverdag. Intet stopper, alt er i gang og alt forandres, og din tilstand hjælper dig til at vælge de vigtigste handlinger på en dag.

Som følge af denne tilstand indser du nu, at det, der foregik på en given dag, alligevel viste sig at være det, der skulle ske denne dag. Derfor fortryder du intet og har heller ikke urealistiske forventninger.
Dog har du det som om, at du ikke har lov til at have det sådan og frygter, at du bliver dømt som doven.

Hør, det lyder som om, at du mestrer at vende indad, og her kan du passe godt på dig selv.