Du har forestillinger om glinsende sne og en nytrykt bog i et udstillingsvindue.
Du har forestillinger om dagen, der ligger foran dig, og om det, der om lidt står på disse linjer.
Du ved, at der er ord for det, du gør, og ord for det, du forestiller dig.
Du siger, at da må det findes – det, du gør, og det, som du forestiller dig.
Det må findes i NOGET.
Ellers – konkluderer du – da findes det ikke.

Du forsøger at IKKE-forestille dig, og du spørger, om dette da blot er at betragte, blot at være?
Du fortæller mig, at udfordringen er dobbeltheden i at observere det udenfor og opleve indefra.
I et klik er du fordybet i ordene indefra, og efter det næste klik observerer du ordene, mærker dine kolde tæer og har igen forestillinger om dagens forløb.
Klik igen og du er i ordene, mærker dem og overvejer sideløbende pointen:
Forestillingen om nypisket flødeskum.