Når du betragter dine erindringer om fortiden, dine tanker om fremtiden eller dine bekymringer om et problem, derefter lader alt dette passere, og du som betragteren befinder dig i centret af enhver forandring, dér mærker du en spirallignende fornemmelse uden om dette center.

Du kan betragte fornemmelsen som et princip, i hvilket du må opgive at være nysgerrig. For dette princip kan ikke affotograferes, dokumenteres eller genfortælles. Det er snarere din viden end din tro.

Du indser nu, at tro kan nogen fortælle dig om, men viden kan kun du have, og du tilføjer, at det ellers lyder omvendt af, hvad man normalt ville sige: At viden kan andre fortælle dig om – og tro kan kun du have.

Jeg foreslår, at du kan lege med dette: Noget omvendt, et nyt perspektiv, op eller ned, hoved eller hale …