Du siger, at du har stadig mere tillid. Ikke til den store jackpot, men blot tillid til, at tingene er, som de er. Når du ikke mærker tilliden, fortæller du mig, at intet går som forventet.

Til det sidste må jeg kommentere, at denne manglende tillid jo er en følge af, at du forestiller dig, at noget kunne være anderledes, hvorefter skabes et ønske om at arbejde hen mod nogle mål.

Du svarer:

“Mål skal vi vel have, så sker der noget, så er der action, så bevæger jeg mig, reagerer og handler på reaktioner.”

Til det har jeg at sige, at således må det være:

På den ene side ikke sidde og vente fatalistisk på skæbnen; på den anden side ikke mase ting igennem, mens du panisk spræller i nettet, som derved strammes yderligere. Men så må du også vide, at når betingelserne er til stede for at ting skal ske og noget vil lykkes – da giver hverken den ene eller den anden side mening.