32 Vågne

32 Vågne

32

Du fortæller,

at drømmene ikke længere vil blive hængende;

at det føles som to tilstande – én, der forsøger at holde fast, men stadig svagere, og én, der overtager, langsomt, ubesværet;

at de to tilstande kæmper – eller snarere dirrer – mod hinanden som bøjelige, parallelle plader, der supplerer og alligevel udelukker hinanden;

at lysten og trangen til at holde øjnene lukket mindskes;

at et gulvpanel langsomt kommer til syne.

Du fortæller, at det synes lodret.

Del LivsStykke: