Du beundrer disse vilde, blødt formede klipper på Sardiniens kyst, som er skabt så langsomt i forhold til din tidsopfattelse.
Du spørger, hvad her var før tiden, om den kan strækkes ud, om alt findes og, om det alligevel kun er nu, der eksisterer.

Før eller efter er abstrakt. Der eksisterer kun det evige nu.
Du mærker det først, når du praktiserer mine råd:

Du skal tage den mere med ro og være venlig overfor dig selv.

Og du skal vide, at du ikke er herre over hvordan og hvornår.

“Hvad bestemmer så?” vil du vide.

Måske er spørgsmålet forkert?